TALK MED MAI MISFELDT OG JYTTE HØY / WORDS FOUND MORE ADDED


Med nedslag i udvalgte værker forgrener samtalen sig rundt om Jytte Høys generelle praksis, og det markante litterære spor man finder gennem hele ouvret og i særdeleshed i hendes arbejde med
Words Found More Added. Her fungerer udvalgte tekstpassager, lige fra Sapphos fragmenter til nyere litterære værker som det kunstneriske og tematiske afsæt for værkskabelsen.    
Til eventet vil der også være oplæsning af relevante tekstpassager af billedkunstner og forfatter Franziska Hoppe.

På dagen vil man kunne købe en helt ny udgivelse, der føjer ekstra lag til udstillingen gennem en uddybende tekst af Mai Misfeldt samt noter og efterord af Jytte Høy, udgivet på forlaget The Green Box i Berlin.

Billet til arrangementet inkluderer et glas vin.

Jytte Høy (f. 1951) er en af Danmarks mest markante billedhuggere kendt for hendes eksperimenterende tilgang til det skulpturelle, der blandt andet er blevet kaldt kunstnerisk grundforskning.   

Mai Misfeldt (f. 1965) er cand.mag. i dansk og kunsthistorie, tidligere anmelder ved bl.a. Kristeligt Dagblad samt foredragsholder og skribent til utallige tekster om dansk samtidskunst. 

Franziska Hoppe (f. 1990) blev MFA fra Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler i 2021 og er uddannet forfatter fra Litterär Gestaltning i Göteborg.

Køb billetter