BYVANDRING: FREDERIKSBERG - HVOR REGNBUEN ENDTE? /

 

Homoseksualitet blev længe betragtet som et storbyfænomen. Det var især i byerne, at LGBT+-personer søgte hen for at finde frihed og fællesskab – og for at undslippe et samfund, der hverken forstod eller rummede dem.  

Som landets femtestørste by blev Frederiksberg et af de steder, hvor mange slog sig ned. Med sit sprudlende kulturliv, aktive bar- og nattemiljø og en officersskole rummede byen flere miljøer, hvor homoseksuelle kunne mødes, søge skjul og finde sammen.

Gennem årene florerede fortællinger om især homoseksuelle mænds diskrete og flygtige kærlighed på byens offentlige toiletter, beværtninger og teatre. Under aidskrisen i 1980’erne var Frederiksberg da også den by i landet, der havde flest hiv-smittede i forhold til indbyggerantallet.

I anledning af Copenhagen Pride Week arrangerer Frederiksbergmuseerne en minifestival, som denne byvandring er en del af. Her tager historiker Kjartán Hansen deltagerne med forbi udvalgte knudepunkter, hvor Frederiksbergs kulturliv og homoseksuelle historie har krydset hinanden.

Turen starter ved STORM på Frederiksberg Runddel og slutter ved Møstings. Her kan man opleve kunstneren Oscar Eriksson Furunes’ udstilling GLITRA, der reflekterer over queerpersoners levede liv. 

Billet til vandringen inkluderer entré til både STORM og Møstings på dagen. 

Foto: Jacob Hansen

Køb billetter